Hej, mit navn er Manoel,
men du kan bare kalde mig Mano
- 26 år
- Aarhus, Denmark
Mit navn er Manoel, men folk kalder mig for Mano.
Siden jeg var helt lille, har jeg haft en stor kærlighed for det kreative, som har fulgt mig siden. Det har ført mig på karrierevejen som visuel kommunikatør/kreatør/desiger. Denne hjemmeside indeholder (næsten) alt mit arbejde.
Verden omkring mig er mit udgangspunkt og inspirationskilde. Den giver mig perspektiv, indsigt og åbner nye døre for hvad jeg kan se – og det bruger jeg i mit arbejde.
Mit mål i livet er hverken af økonomi, status eller materialisme. Men at lave det, som jeg har en passion for. Koste hvad det vil. Og det er jeg heldig nok til at få lov til i skrivende stund.
Jeg er en visuel kommunikatør, som brænder for at komme ud og bidrage til verden med min kreativitet og vision. Om det er gennem foto/video, grafisk design, eller konceptudvikling, er målet altid at skabe forbindelse og tilføre værdi for slutbrugeren.
Min akademiske baggrund består af en Professionsbachelor i Design & Buisness m. speciale i Visual Communication Design samt en akademisk uddannelse som Multimediedesigner med speciale i Content Creation. Jeg også certificeret i Digital Marketing og AI, og kan agere som digital koordinator.
Mine færdigheder og interesse punkter er rimelige alsidige og dækker et bredt spektrum, som indeholder bl.a.
- Foto- og videoproduktion
- Konceptudvikling
- Branding
- Digital/analog design
- Trends
- SoMe
- Emballagedesign,
- UX/UI
…og mere til.
Særligt fotografi er jeg glad for, og har været freelance fotograf siden 2015.
På det personlige plan, er jeg super glad for sport, musik, rejser, oplevelser & streetwear. Jeg følger med i 5 sportsgrene, lytter til over 100.000 minutters musik om året og elsker at udtrykke mig kreativt. Om det er gennem t-shirt designs, plakater eller andet. Jeg har besøgt 30+ lande, går hyppigt i det lokale fitnesscenter og har en mindre sneaker samling.
Så har jeg også været freelance fotograf siden 2015, som startede ud som en hobby. Sidenhen har jeg haft mit kamera med mig over alt, og dykket ned i forskellige former for fotografi.
Som person, vil jeg selv sige at jeg er åbensindet, høflig, reflekterende og god til at indordne mig forskellige miljøer. Jeg prøver at behandle andre, som jeg selv gerne vil behandles, hvor gensidig respekt og pli er i fokus. Jeg bliver beskrevet som ekstrovert, selvom jeg selv vil mene, at jeg hælder lidt mere til den introverte side 🙂
I kan læse mere om mine kvaliteter længere nede på siden
Adobe CC
Microsoft Office
Canva
ChatGPT (AI)
Midjourney (AI)
Gemini (AI)
Figma
HTML5
CSS3
Holdspiller
Jeg bidrager og samarbejder godt i hold, hvor jeg tager ansvar for mine arbejdsområder samt arbejde. Teamwork makes the dream work.
Udforsker
Jeg er en udforsker og eventyrer i forskellige aspekter. Jeg kan lide at være nysgerrig omkring det uviste og få erfaring ved at udforske
Kulturel
Mine rødder er fra Mellemøsten, jeg bor i Danmark og har besøgt 30+ lande, hvilket giver mig et stærkt tværkulturelt indblik.
Selvstændig
Jeg kan arbejde selvstændigt med diverse opgavetyper og deadlines. Med ansvar for mit arbejde og produktionsområde
Detaljeorienteret
Jeg har et øje for detaljen, og kan lide at lave dem for min egen skyld, men også for andres. Dog kun når de giver mening.
Ærlig
Jeg er en ret ærligt person, som kommer med sine holdninger/tanker omkring følelser, situationer m.m. Men med respekt som selvfølge